- Billedbog
Fies far
(2002)
Billedbog med rimet tekst. Fies far er alt for tyk, og selvom han laver sjov med sin størrelse, er han tit ked af det. Men Fie elsker sin far og hans deller
Hvor finder jeg materialet på biblioteket?
Henter beholdningsoplysninger.
Detaljer om materialet
Type
Billedbog
Format
alle illustreret i farver
Sprog
dansk
Genre
rim
Bidrag af
ISBN
8779056431
Udgave
1. oplag
Omfang
36 sider
Forlag
Klematis
Målgruppe
børnematerialer
Alder
fra 3 år
Anmeldelser
Lektørudtalelse
Befriende og dejlig bog til oplæsning er de første ord, der falder mig ind efter læsningen. Fie har en far, der er tyk for to og kan mærke andre glo. Til trods for det, elsker og beundrer hun ham højt. Bogen er oplagt til oplæsning i indskolingen, og større børn fra 4. kl. vil more sig over den sjove tekst og de finurlige illustrationer. Teksten, der er på versefødder, er sat i et hjørne af illustrationen. Forfatteren er efterhånden kendt for sine fantastiske rimede billedbøger, her kan jeg nævne: Søuhyret Nessie, Bo og Bente blandt bøller og buskmænd og Bager Basse og andre børnerim. De sjove og meddigtende illustrationer fylder hele opslag. Charlotte Pardi har bl.a. illustreret: Kys mig jeg hader dig og Sofies frække bamse. Fie og hendes store far har det for det meste sjovt, men nogle gange kan Fie godt se, at far er lidt trist Så spiser de sundt, men efter et par dage fejrer de fredags-ædegilde og danser flamenco-dans. Bogens forside viser Fie og far, der marcherer med hvert sit fad pandekager - klar til at hygge og guffe. På bagsiden står far på vægten Han kigger ængstelig ud på læseren, der bør hjælpe ham med at læse, hvad den står på - for selv kan han ikke se det!
Læs hele anmeldelsen Lektørudtalelse
Skildret i et eller to fire-liniers rim på hvert opslag møder vi Fie og hendes far. Han er alt, alt for tyk, og selvom han laver sjov med sin størrelse, bliver han også ked af det somme tider og går på slankekur med stor iver - det varer bare aldrig så længe! Men Fie elsker sin tykke far og synes, at han er dejlig med alle sine deller. Som i forfatterens tidligere bøger falder de finurlige rim godt i munden og passer smukt til de varme og kærlige tegninger, der er udført med et glimt i øjet og en løs streg, og som er farvelagt i glade, kraftige farver med en kombination af akvarel og farvekridt. Far lyser op på siderne, også på forsiden, med sin opsigtsvækkende og farvestrålende skjorte, og Fie er en ganske almindelig, herlig og glad pige med fregner og strithår. En sød og solidarisk fortælling om kærlighed og overvægt og verdens allerbedste far. Til oplæsning fra 3 - 4 år
Læs hele anmeldelsen