Dette bind i Virkelighedens verden er endnu en variant over temaet "man gjorde et barn fortræd." Clare er sort englænder og født i 1957. Hun vokser op på skiftende adresser i London hos en pskykopatisk og pengefikseret mor. Moderen har en masse børn med to mænd, og hun hader Clare. Derfor bliver Clare udsat for fysisk vold og psykisk terror af værste slags, og hendes let forklarlige sengevæderi får dagligt moderen til at gå helt amok. En lærer og et par bekendte prøver at påpege det åbenlyse omsorgssvigt, men det bliver for det meste ved forsøget, og hverken Clares far eller moderens nye mand tager affære. Trods den helt urimelige opvækst bevarer Clare en kerne af selvtillid. Hun klarer sig igennem mishandlingen, og da moderen efterlader den 13-årige Clare alene i et tomt hus uden lys og varme eller penge, tager hun et rengøringsjob inden skoletid. Clare vil være advokat, og det lykkes hende at klare skolegangen på tilfredsstillende vis, så hun kan komme på universitetet. Barndommens mareridt er grusom læsning, og man kan undre sig over, at et barn virkelig kan blive mishandlet så groft, uden at nogen griber ind. Endnu mere må man undre sig over, at barnet faktisk kan stå det igennem og trodse alle odds. Men sådan er der så meget i Virkelighedens verden, og som altid vil der være masser af kvindelige læsere i alle aldre