For DT var musikken ikke kun inspiration, men repræsenterede også en attitude og oprør og gav direkte digterisk stof og drivkraft for forfatterskabet. Det ses tydeligst i hans tidlige, eksperimenterende forfatterskab, der ikke er repræsenteret her, hvor DT skriver mere direkte om sine egne oplevelser og præferencer. Bogen er derfor en fin tematisk "udskæring" af en væsentlig del af hans digteriske grundlag