Portræt af forfatteren der, med en nøgtern og kontant skrivestil, giver en række facinerende skæbnefortællinger, hvor rammende tidsbilleder, politik og ellers oversete litterære temaer fletter sig ind og ud imellem hinanden

De skyldfri er fynboen HA's (1960) første udgivelse. Det er en tematisk meget typisk romandebut: Hovedpersonen, Stefan, der ca. er på forfatterens egen alder, befinder sig efter en roligopvækst i sukkerroebyen Assens (Andersens egen hjemby) midt i et flakkende mismod af smådruk og taxikørsel i forbindelse med færdiggørelsen af sit litteraturstudium i København, da han bliver kaldthjem til barndomsveninden og kæresten Saschas begravelse. Den dejlige Sascha, som Stefan har været sammen med umiddelbart forinden, og som også bedstevennen Jakob var forelsket i, har begåetselvmord, og Stefan mener ikke at kunne sige sig fri for at have delvis skyld i det. I en realistisk fremadskridende handling beskrives i jeg-form den fælles opvækst i barndomskliken og vennernesvidt forskellige livsbane, uden at man dog finder en nøgle til de problematiske skæbner. En parallelhistorie om Stefans polske afstamning, der fører ham til den indvandrede oldemors fødested udenfor Krakow, virker umotiveretog påklistret og bidrager ikke til at opklare 'gåden' om hovedpersonens frustrationer. Andersens sprogbehandling og fortælleevne er udmærket omend stedvist ujævn;romanens to hovedmotiver omkring (endnu) en tungsindig og egocentreret forfatterspire forekommer imidlertid noget uoriginal, og bogen skal primært læses for de godt beskrevne situationer ibarndommens Assens

30-årige Stefan er ved at færdiggøre sit litteraturstudium i København og lever et omflakkende ungdomsliv, da hans barndomsveninde og kæreste Sascha pludselig begår selvmord...