Kulla-Gulla skal nu vænne sig til sin nye tilværelse på herregården, som godsejer Sylvesters barnebarn. Forfatteren lader hende klare miljøskiftet uden særlige konflikter - hun er jo »født tildet«. Til gengæld har hun problemer med de Karlbergske børn, som nu også bor på herregården -og de er jo ikke »født til det«. Det lykkes dog den mindste af dem at formilde den strenge godsejer (hunligner heller ikke et proletarbarn så meget som de andre). Bogen dækker første del af den opr. udgave af Kulla-Gulla på herregården og slutter med, at den forkrøblede Regina vender hjem frahospitalet og fra rullestolen fortsætter sin kamp mod Kulla-Gulia. Bogens læsere kan slippe den med gysende forventning om flere ubehageligheder for bogens heltinde, inden det »ender godt«.Handlingens centrum er flyttet fra husmandsstedet til herregården, og beskrivelsen af proletariatet antager karakter derefter. Jeg synes ikke bibliotekerne behøver en idealiseret beskrivelse af,hvordan Kulla-Gullas videreudvikling er afstukket i retning af »humanitær overklasse-hattedame«

Kulla-Gulla har nået sit mål, da det lykkedes hende at formå sin morfar, godsejer Sylvester, at give de forældreløse Kulla-børn et hjem på Höje herregård...