Webeling har bygget sin fortælling op på en sober og enkel måde. Man kommer hurtigt ind under huden på Ernst og det føles næsten som om man selv er til stede i lejren. Det er en grum, grum historie, fyldt med voldsomme detaljer, men det er samtidig også en fortælling om den menneskelige sjæl der nægter at give op og om humoren som en redningskrans i et hav fyldt med ondskab. Fortællingen er stærk og vedkommende