Normalt er det kun et tema, der bliver berørt i Virkelighedens verden, men her er der to temaer. Det ene bringer den største lykke med sig, og det andet stor fortvivlelse og ængstelse. Helle Fromberg Hammerström ved, at hun ikke kan få børn, så hun og hendes mand beslutter sig til at adoptere. De får en dejlig søn fra Brasilien og alt tegner lyst og godt, indtil Helle en dag mens hun har barselsorlov, opdager en knude i sit bryst. Det viser sig at være en ondartet knude, som bliver fjernet, og derefter får hun strålebehandlinger og kemoterapi. Det bliver en hård periode, men hun kommer igennem den, og i dag, 5 år senere, er tilværelsen igen lys og lykkelig, selv om hun godt ved, at tilværelsen aldrig bliver den samme som før. Baggrunden for Helles bog er den dagbog, som hun skrev om sine følelser og oplevelser omkring at blive adoptivmor. Hun ønsker bl.a. at fortælle andre om, hvordan det er at blive adoptivmor, om forholdet til Victors biologiske familie, og hvordan hele forløbet har været, som i parentes bemærket foregår i Sverige. Desuden vil hun fortælle andre kræftpatienter om sin egen kræftsygdom og alle de tanker, den har sat i gang. Bogen er velskrevet, og jeg synes så absolut, at den hører til i den bedste ende af serien

"Vi ses en dag" er Helle Fromberg Hammarströms personlige fortælling om et adoptionsforløb, som bragte Helle og hendes mand den største lykke, da de fik mulighed for at adoptere en lille dreng fra Brasilien...