Forlagets beskrivelse af: Herfra hvor jeg står af Niels Skousen

I HERFRA HVOR JEG STÅR fortæller Niels Skousen hele historien – om 40 år i dansk rock. Fra han bliver født i Tyskland i 1944, kommer til Danmark som spæd, bliver sendt på børnehjem og derefterpå Sorø kostskole, engagerer sig i teater, film, musik og bliver en af ungdomsoprørets centrale skikkelser som medlem af Young Flowers og hippi-bandet Skousen & Ingemann - der i 1971 debuterer med lp'en HERFRA HVOR VI STÅR - til i dag hvor han står på endnu en top i sin karriere og kan fejre 40 års jubilæum med et helaftensshow i Store Vega med bl.a. TømrerClaus og Stig Møller fra det originale Skousen & Ingemann.