Forlagets beskrivelse af: Kællingen i Krakow af Jens Henrik Jensen

De tre romaner er baseret på såvel bred, journalistisk research som på Jens Henrik Jensens egne rejser og ophold i lande som Spanien, Rusland, Polen, Norge, Sverige, Finland, Rusland, Kroatien, Kosovo, Albanien og Bosnien-Hercegovina. Tilsammen giver Kazanski-trilogien et aktuelt og dramatisk billede af Øst- og Centraleuropa i årene efter årtusindskiftet - en verden i opbrud, præget af gammelt had, borgerkrige og forfald. CIA-agenten Jan Jordi Kazanski er tvunget på sygeorlov, men skubbes ind i et livsfarligt spil, da han kaldes tilbage i aktiv tjeneste.