Forlagets beskrivelse af: Guldfisken Glimmer af Jesper Wung-Sung

Gysende sjov fortælling om Guldfisken Glimmer, der må meget igennem efter at være blevet skyllet ud i toilettet.

NU: Guldfisken Glimmer trækker kloakdækslet på plads bag sig i tusmørket. Han smiler bredere end det udhulede græskar, der står i den nærmeste indkørsel på villavejen. Så rejser han sig op og tager det første, vaklende skridt på sit hævntogt.

DENGANG: Guldfisken Glimmer var en lille, blid og glimtende guldfisk i en bowle på et pigeværelse. Han smilede og smilede til søde Maja.

I to spor fortæller Jesper Wung-Sung historien om Guldfisken Glimmer, der ikke er som guldfisk er flest...