Forlagets beskrivelse af: Jeg har et tæppe i tusind farver af Anne B. Ragde

Anne B. Ragde tegner et farverigt portræt af en stærk og kompromisløs alenemor, der tager job som maskinfører på en plas-ticposefabrik, en kvinde med en stor, men ubenyttet intellektuel kapacitet og en usvigelig tro på højresiden i norsk politik, kombineret med en enestående evne til at trylle overdådige måltider ud af et tomt spisekammer. Kvinden er Anne B. Ragdes danske mor, Birte, som døde i foråret i 2013. Med humor og kærlighed skildrer Ragde gode og onde dage fra opvæksten i Trondheim, før og efter forældrenes voldsomme skilsmisse, og fra årene hvor Anne selv flytter hjemmefra og stifter familie. Vi møder Birte som plejepatient den sidste tid hun levede, en tid - som trods Annes og hendes søsters forsøg på at afhjælpe situationen - blev stærkt præget af sundhedssystemet manglende ressourser.