Forlagets beskrivelse af: Luftkastellet der blev sprængt af Stieg Larsson

To hårdt sårede personer bliver bragt til Sahlgrenska Sygehus i Göteborg. Den ene er Lisbeth Salander, som er efterlyst, mistænkt for tredobbelt mord. Hun har en livstruende kugle i hjernen og må straks opereres. Den anden er ­Alexander Zalachenko, en ældre mand som Lisbeth har hamret en økse i kraniet på. Kuglen i hovedet er Lisbeth Salanders mindste problem. Stærke kræfter vil gøre hende tavs én gang for alle. Men mens hun ligger isoleret på hospitalet, graver Mikael Blomkvist i hendes fortid og kommer efterhånden på sporet af sandheden. Han går i gang med en afslørende reportage, som vil rense Lisbeth og ryste regeringen, Säpo og hele landet i dets grundvold. Endelig får Lisbeth Salander en chance for at gøre op med fortiden. LUFTKASTELLET DER BLEV SPRÆNGT er tredje i Millennium-serien om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist. Bogen fik i 2008 Glasnøglen for Nordens bedste kriminalroman.