Forlagets beskrivelse af: Magisterium 2: Kobberhandsken af Holly Black m.fl.

Callum Hunts tid på det magiske akademi Magisterium har allerede været fuld af farer, men det er intet mod, hvad der venter ham derhjemme. For da skoleåret er slut, og han tager hjem på sommerferie, finder han ud af, at hans egen far ikke blot mistænker ham for at være ondskaben selv – han planlægger at slå både ham og hans bedste ven, ulven Havoc, ihjel! Tilbage på Magisterium er en magisk handske forsvundet på mystisk vis, og Callum og hans venner, Aaron og Tamara, står snart over for en farlig fjende … Anden del af fembindsserien "Magisterium".