Forlagets beskrivelse af: Stockholm delete af Jens Lapidus

I et hus på Värmdö opdager en vagt et mishandlet og massakreret lig. En ung mand findes hårdt såret i nærheden af gerningsstedet, og han bliver mistænkt for mordet. Emelie påtager sig hvervet som hans forsvarer på trods af modstand fra sin chef, som ikke ønsker advokatfirmaet forbundet med en drabssag.  Mens Emelie i al hemmelighed graver i sagen, bliver Teddy tvunget til at konfrontere sin fortid, for sporene leder igen og igen til Mats Emanuels­son, den mand Teddy kidnappede for længe siden, og som senere begik selvmord. Snart er Emelie og Teddy fanget i et spil med sindssygt høje indsatser og voldsomme konsekvenser. STOCKHOLM DELETE er anden bog i serien om det umage makkerpar, advokaten Emelie og gangsteren Teddy. Den fortæller om en barsk verden, der udraderer chancerne for nogle, mens andre får enorme gevinster. Det er Jens Lapidus i eksplosiv topform.