Forlagets beskrivelse af: Jeg ved godt, du er der af A. Silvestri

OTTE FORTÆLLINGER OM MENNESKER, DILEMMAER OG MONSTRE Sølv glimter i fuldmånens skær, kød hakkes på en høvlebænk. Spørgsmål stilles. Valg træffes. Et badeforhæng sitrer, en rygvendt skikkelse skælver. Spørgsmål stilles. Valg træffes. Et menneske går i stykker, en sminke tværes ud. Spørgsmål stilles. Valg træffes. Der kokkereres i et køkken, en hud falder af kødet. Spørgsmål stilles. Valg træffes. Hvem kan sige, om det er de rette?