Forlagets beskrivelse af: GURUBOGEN af Jonathan Løw

I GURUBOGEN har 100 af verdens førende iværksættere og ledere ordet. De skriver jordnært og uhøjtideligt om innovation, iværksætteri og autentisk ledelse.

Du kan bl.a. blive klogere på, hvorfor idéer slet ikke er så vigtige, som vi går og tror, og hvorfor vi skal droppe snakken om at være forandringsparate og i stedet blive forandringsskabende. Derudover er der konkrete råd til organisationer i alle faser af deres udvikling, en palet af måder at sikre innovation og innovationskulturen på samt kvalificerede forslag til, hvordan du arbejder med din autenticitet.