Forlagets beskrivelse af: Piratjagt af Camilla Stampe m.fl.

Beskyttet af bevæbnede livvagter har journalisterne Laura Marie Sørensen og Camilla Stampe mødt og interviewet piraterne, de prostituerede, khat-sælgerne, bagmændene og piratenkerne i Somalia. De har været på piratjagt med det danske krigsskib Esbern Snare og fulgt de danske marinesoldater på tæt hold. De har mødt tidligere gidsler, politikere, forskere, skibsredere, militærfolk og mange andre for at trænge helt ind bag myterne om piraterne.