Forlagets beskrivelse af: Vaffelhjerte af Maria Parr

Vaffelhjerte er en bog om venskabet mellem Theo og Lena. Lena er tynd og har grønne øjne og syv fregner på næsen. Theos farfar plejer at sige, at hun æder som en hest og ligner en cykel. Theo, eller Theobald Rodrik som han egentlig hedder, og Lena bor i den lille by Knald-Mathilde, som farfaren kalder 'vores kongerige'. De er naboer, går i samme klasse og er fulde af gode idéer og skarnsstreger. De laver tovbane, leger Anden Verdenskrig, optræder som gademusikanter, starter et plejehjem for heste – og nyder faster-farmors vafler. Og da de i søndagsskolen hører om Noahs ark, og om hvordan jorden blev forvandlet til et hav, fylder de onkelens båd med dyr og insekter.