Forlagets beskrivelse af: Leonhardt er en underlig dreng af E. S. Brinch

Eventyr for børn i alderen 8-12 år. Leonhardt har et fiskefjæs. Det siger de andre børn i hvert fald. Også tre drenge, som lige er ankommet til øens feriekoloni. Leonhardt har engang fundet en blåmusling med en perle på det dybe vand. Nu vil han finde endnu en, så han kan imponere drengene… Desværre går det ikke helt, som Leonhardt har planlagt. Han havner på bunden af havet og må ud på en længere færd, hvor han møder både modstandere og hjælpere, inden han når frem til Landet uden Veje, hvor blåmuslingen bor. Underligt nok er det slet ikke vigtigt at få perlen med hjem, da han endelig finder den. En børnebog om ensomhed, selvværd, venskab og skelneevne.