K. B. focuserer i sin nye digtsamling Kærestesorg på kærligheden, som i vores samfund ikke rigtig fungerer. "Forelskelse er blevet umuligt", konstateres det i en af teksterne, og hvorfor oghvordan, ja, det er det, der søges indkredset. Først og fremmest er det galt fat i tosomheden, hvor undertrykkelse og manglende sexuel kontakt resulterer i vold, destruktion, først og fremmest overfor børnene, derpå på et større plan: "Jeg akkumulerer sorgen / og slipper den ud i små doser / som affald og spildevand". Der synes altså at være en udtalt overensstemmelse mellem vores manglendekærlighed til hinanden og til samfundet som helhed, den indre ødelæggelse forplanter sig til den ydre omverden. - Det kan måske lyde tørt og teoretisk, men i kraft af dagligsprogetsgrotesk-humoristiske afspejling af tilværelsen, samt forf.'s måde at arrangere tingene på - fortløbende, uden overskrifter, så at de ligesom kommenterer hinanden på kryds og tværs - er det lykkedesK. B. at skabe en stærktvedkommende bog, fuld af livsvisdom og appel til mange læsere, det sidste p.g.a. en let gennemtrængelig sprogbrug