Billedbog. Det er ikke let at blive storesøster. Mor har travlt med lillebror, der bare skriger. Men som tiden går opdager storesøster, at det også er sjovt at have en lillebror
Hvor finder jeg materialet på biblioteket?
Henter beholdningsoplysninger.
Detaljer om materialet
Anmeldelser
Berlingske tidende, 1996-11-10
Lektørudtalelse
Temaet er klassisk i denne lille billedbog. Hovedpersonen får en ny rolle i familien, hun bliver nemlig storesøster. Hun føler, at hendes tilværelse ændres radikalt og filosoferer meget over forskellen mellem før og nu. Dengang "der kun var far og mor og mig" - og nu, hvor den ny, irriterende lillebror tager de voksnes opmærksomhed. Hun bliver mere og mere jaloux og fortvivlet og siger til sidst til moderen, at hun har slået lillebroderen ihjel, og at han nu er "DØØØØD". De forstående forældrene ser hendes signaler og bliver hurtigt opmærksomme på hendes behov for ekstra ømhed og nærvær. Teksten består af meget enkle, klart forståelige sætninger. F.eks. "Jeg ville have min mor. Jeg ville være lille." Barnets følelser tydeliggøres yderligere i illustrationerne. De er holdt i meget barnlig stil i humoristisk streg, og selv farvelægningen med oliekridt afspejler barnets skiftende følelser og sindsstemninger. Der er mange muligheder for identifikation for små storesøstre og storebrødre. Bogen vil være rigtig god til en varm oplæsningssituation. Fra 3 - 6 år og i bhkl. til arbejde med temaet familien. Forf. har tidligere skrevet Åh av eller Dengang jeg kom på hospitalet l994
Læs hele anmeldelsen Lektørudtalelse
Søskendejalousi i sød, traditionel aftapning. Storesøster fortæller om dengang for længe længe siden, da mor først svulmede op og derefter kom hjem fra hospitalet med en kedelig, grim opmærksomhedskrævende lillebror. Storesøsters problem med at vænne sig til rollen som "stor" kulminerer, da hun lyver lillebror død, og mor endelig forstår, hvor klemt hun føler sig og giver hende den tid og opmærksomhed, hun har savnet. Herefter er der basis for udvikling af et fint forhold mellem bror og søster med lige den rette vekslen mellem konflikt og idyl. Det traditionelle ligger især i, at storesøster fortæller fra et psykologisk set voksent synspunkt med fuldt pædagogisk udtræk camoufleret i et enkelt, børnerettet sprog. Bogen bliver derfor i nok så høj grad en "lærebog" for voksne i tackling af søskendejalousi. Og selvom ill. låner inspiration fra Tidholm i måden at genspejle hovedpersonens indre bevægelse i kompositionen, har bogen hverken dennes eller Thaulovs (Lille Kong Magnus) geniale børnesolidaritet. Men da Forslind tegner og fortæller med sympatisk mådehold, humor og forståelse, vil børn fra 3 år være godt underholdt med dette hyggelige supplement til det efterhånden omfattende udbud om emnet
Læs hele anmeldelsen