Farverne er det, man først lægger mærke til i denne flotte billedbog. De er så selvlysende stærke, at det er som at få en knytnæve i ansigtet. Citrongul, den moderne limegrønne, som nogen kalder psykopatgrøn, violet, orange og en varm, chokoladebrun. Vi er nede i jordhøjde, hos insekterne. Et lille makromiljø, som står stærkt hen over den helt hvide baggrund. Myre og Larve er venner, de spiser om kap og Larve vinder - hver gang. Indtil hun er sprunget ud som sommerfugl, for hvad spiser en sommerfugl egentlig? De andre dyrs råd dur ikke. De spiser jo det, som er bedst for dem. Men bien kender historien om bien og blomsten - og sommerfuglen. Kys blomsten og den giver dig mad. Det kunne være en sødladen og banal historie, hvis ikke det var fordi, figurerne var tegnet så groteskt rørende, som de er. Kæmpestore øjne, lange, lange tynde ben med hår på og andre karakteristika vildt overdrevne. For slet ikke at tale om billedvinklen, som gir en følelsen af at ligge på lur i græsset. Et godt, enkelt sprog fuldender værket, som fungerer helt ned i 3 års alderen. På dansk har vi to andre værker fra Charles Fuges hånd.Loppes bedste ven fra 1994 og Stadsmusikanterne fra Bremen fra 1996