Fra første til sidste side præges bogen af et stemningsskabende sprogbrug. Kort og knapt og i grunden let at læse, men med ord og vendinger, der vil udfordre de 10-12åriges fantasi. "Ude på Hvirringø sad en enkemand". "... en blågrøn ø, som lagde sig til rette ...helt ude i kimingen". Også naturbeskrivelserne anslår stemningen. Der er ikke tvivl om, at en sætning som "Elmetræerne stod sortgrønne..." varsler dramatik. Personskildringen er nuanceret, hovedpersonens mor er en moderne, selvstændig kvinde, der kan klare sig selv efter en skilsmisse, gårdejeren er ikke udelukkende ond, men en stakkel besat af sin egen magt, og hans underkuede søn Stig ejer mod og styrke til at sætte sig op mod sin far. Handlingen udspilles et sted i Danmark, måske engang i 50'erne. Jegfortælleren Majken ankommer efter forældrenes skilsmisse med sin mor til Hvirringø, hvor moderen har taget arbejde som husbestyrerinde. På overfladen er alt, som det skal være, men under idyllen lurer noget ondt, der langsomt afsløres. Slutningen er dramatisk, og for Majken og hendes mor betyder det at de tager fra øen som en helt ny familie. I bøgerne om børnene fra Kragevig, har forfatteren beskrevet, hvordan nye familieformer opstår, når skæbnen fører mennesker sammen, så mon ikke vi hører mere til Majken og Stig og deres nye familie