Frits Helmuth har som 69-årig skrevet brudstykker af sine erindringer. Om Osvalds vaner og temperament, hans kones tålmod, slid og forståelige hemmelige forelskelse i en norsk modstandsmand, om sin egen meget tidlige debut på film og teater, og siden om elevtiden og de første roller på Det kgl. Efterhånden bliver mellemrummene større og teksten med adspredt og ustruktureret. Der er noget om ægteskaberne, turnelivets glæder, hovedrollen i filmen Lille spejl, lidt om Blixen og Borge og Ebbe Rodes begravelse. Sammenlignet med hans kære kollega Ghita Nørbys glimrende erindringer er dette en langt tyndere og mindre vedkommende bog. Men fordi man er en fantastisk skuespiller, behøver man jo heller ikke at kunne skrive godt. Med mellemrum fanger bogen interessen, men meget er kendt stof fra interviews eller anekdoter. Bogen slutter med en nyttig fortegnelse på 18 sider med Frits Helmuths talrige roller i radio, tv, på film og på scenen. Der er mange gode illustrationer, omslaget er flot, satsen tydelig, så det bliver en oplagt julegavebog, som selvfølgelig også vil blive efterspurgt på bibliotekerne