Når man er barn, drømmer man om at blive voksen hurtigst muligt, og når man bliver gammel, begynder man ofte at gå i barndom. Derfor er det ikke så mærkeligt, at der består nogle specielle bånd mellem Den lille Splint og hans bedstefar. De to hjælper hinanden med at unddrage sig omgivelsernes krav om en bestemt aldersspecifik opførsel, og de støtter hinanden, når det gælder om at få lejlighed til at dyrke deres store fælles interesse: veldrejede kvinder. Den lille Splint ved ganske vist ikke, hvad man skal stille op med disse skabninger, men de interesserer ham stærkt. En mere jordnær beskæftigelse er imidlertid kærestebrevene til Heidi. Disse breve står over for et revolutionerende gennembrud, da Splints ven Ebbe introducerer ham til EDB-teknologiens velsignelser. Men som enhver computerbruger vil vide, forløber tingene sjældent, som man ønsker det i EDB-verdenen, og det avancerede kærestebrev ender da også brat med en sort skærm. Den lille Splint lader sig dog ikke slå ud af lidt modgang. På hver ny side er han klar med endnu nogle uforpligtende gags, som ikke føjer noget nyt til seriens univers, men som nok skal underholde hans mange venner blandt børnene og de unge