Hvem husker ikke barndommens mistanke om, at den gamle nabokone i virkeligheden er en heks? Det er den følelse, som den tredje billedbog om Lille Mille handler om. De to første var Lille Mille og farmor, 2001 og Lille Mille højt til vejrs, 2003. Her er så endnu en hverdagsoplevelse for lille Mille og hendes kat i velkendt svensk minimalisme. Bogen har en fin indlevelse i, hvordan mindre børn oplever verden, og historien kan virke som et farligt eventyr for de mindste. Lille Mille lister sig ind til den gamle dame sammen med sin kat. Katten forsvinder ind i huset, og da Mille leder efter katten i huset er det tomt bortset fra en stor gryde på komfuret. Mon damen spiser kogte katte? Nej, i gryden er der syltetøj, og damen viser sig at være rar og uskadelig. Da Mille til slut forlader huset føler hun alligevel, at hun har reddet katten - fra heksen. Teksten er kort og følger de enkle udtryksfulde tegninger i en løs streg med dæmpet farvesætning, hvor der også er plads til detaljer, som børnene vil finde spændende at gå på opdagelse i. En sød og vellykket historie, der uden at være epokegørende fornyende, er let at identificere sig med for børn fra 3-6 år. Den er både til fryd og gys for børnene og en nydelse for den voksne oplæser