Ved bogens start er Ninka en lækker sild, som mændene vender sig efter. Hun tager ikke på, selvom hun lever af junkfood, slik og sprut. Hun er afhængig af slik og mændene, som hun ikke bryder sig om. Efter mange år således begynder hun at mærke sig selv. Forelsker sig i manden i sit liv, bliver tyk, gift, får børn - og børneorm. Går til alternativ læge, heilpraktiker, ændrer livsstil og ender med at blive slank igen. Dertil sund og glad, hvad hun aldrig før har været. Det er meget kort handlingen i Dagbog over mine deller, som er fortalt i en underholdende og sikker stil, hvor forfatterens journalistbaggrund ikke fornægter sig. Der er visse gennemgående træk i disse spiseforstyrrelsesselvbiografier: ung, smuk pige, lavt selvværd, abnorme, selvdestruktive spisemønstre. Hver har sine specialiteter. Her er det navnlig historien om ormene i endetarmen, og hvad deraf fulgte, der skiller bogen ud fra de øvrige. Udover handlingsforløbet videregives enkle kostråd - enkle at huske sværere at gennemføre - samt andre råd om tarmskylninger, vekselbade etc. dels af Ninka selv dels af heilpraktikeren. Vi får opskrifteksempler på den alternative kost, og Ninkas mand, Morten, skriver om begivenhederne set fra hans perspektiv. Jeg spår efterspørgsel