Den prisbelønnede marokkanske forfatter (bl.a. Sandbarnet og Den hellige nat) har begået en meget gribende roman om venskab. Ali og Mahmed vokser op i Tanger og bliver tætte venner, der deler de første erfaringer med piger, røg og spiritus og fortsætter med politisk aktivitet, der sender dem i arbejdslejr. Som voksne glider de lidt fra hinanden: Ali læser en overgang filmkundskab i Canada, men vender tilbage, bliver lærer og gifter sig. Mahmed bliver læge, gifter sig også, og flytter til Sverige for at arbejde for WHO. De holder dog nok sammen til at udløse konernes jalousi, men efter et opgør om økonomi slår Mahmed totalt hånden af Ali. Historien frem til bruddet fortælles af Ali, der ikke i deres udvikling kan finde årsagen til det pludselige skift. Midtvejs i romanen skifter synsvinklen, så vi får Mahmeds fortælling om den samme periode, og bogen sluttes af med en kort beretning fra en tredje lidt perifer ven, der knytter afslutningen på de to skæbner. Kompositionen er meget elegant og kommer meget godt rundt om de forskellige opfattelser af de fælles oplevelser og venskabets væsen - ikke mindst, hvad man er parat til at ofre på et ægte venskabs alter