I denne 7. del af Bjarne Nielsen Brovsts familiekrønike fra Nord- og Midtjylland, erfarer drengen Bjarne, at mors porcelænskonkylie rummer hemmeligheder, der aldrig holder op med at suse for ørerne. På vej til mormoderens dødsleje på Ålborg Sygehus, besøger Bjarne og hans mor nogle af moderens venner fra modstandsbevægelsen. Det er her Bjarne får en anelse om, at hans far ikke er hans rigtige far. Denne tanke plager ham op igennem hans opvækst, men man får kun i bogen gisninger om, hvem hans far kunne være. Bogen kredser om tunge temaer som skyld, svigt og fortielse. Humoren i fortællingen bløder det dog lidt op, og gør det hele lidt mindre sentimentalt. Bogen indeholder mange små historier fra Bjarnes barndom krydret med fotografier af venner og familie. Sammen med det lidt kedelige hvide omslag med en afbilding af hans mor fra hendes unge dage, giver bogen et indtryk af at være meget privat og indforstået. Jeg tror dog ikke det vil få den store betydning i forhold til genkendeligheden i temaerne og genren. Bogen henvender sig til den lidt ældre generation, og kan med fordel bruges til "Biblioteket kommer"-lånerne. De er erfaringsmæssigt glade for denne type fortællinger med hverdagsbilleder fra krigs- og efterkrigstiden. Dette er 7. del i serien, men den kan sagtens læses uafhængigt af de andre