Tahar Ben Jelloun (f. 1944) er en af Marokkos største forfattere og har modtaget Goncourtpisen for hovedværket Sandbarnet og Den hellige nat, 1988. På dansk har vi senest fået romanen Den sidste ven, 2005. Desuden er forfatteren kendt for nuancerede og indsigtsfulde indlæg i debatten om islam, racisme og indvandring. Rejsen fortæller om Azel, en ung veluddannet marokkaner, der er fanget i håbløs fattigdom og arbejdsløshed. Han og hans jævnaldrende drømmer om det gyldne Europa, skønt de ved, at mange omkommer i forsøget på at nå dertil. Azel indleder et forhold til en rig spanier, der skaffer ham den eftertragtede opholdstilladelse i Spanien. Men udvandringen er dyrt købt - han betaler med sin integritet og går en ussel skæbne i møde som så mange andre udvandrere. Romanens pointe er således (tilsyneladende) meget konkret. Men samtidig giver den en større sammenhæng, som især kommer frem i slutningen: At vi alle er udvandrere i livet på tværs af religiøse og kulturelle skel, og at vi alle på hver vores vis er på vej mod den ultimative hjemkomst. Romanen rammer en aktuel debat i vore dages samfund og menneskeliggør debatten samtidig med, at den bliver til noget alment. Det er rigtig flot gjort, romanen er forrygende godt skrevet, og den fortjener mange læsere. Jelloum besøger i øvrigt Danmark i marts 2007, når Sandbarnet sættes op som teaterstykke