"Klaus Rifbjergs dattersøn har så at sige fået både jazzen og det spansk-andalusiske ind fra spæd ... Pladen er (...) en kærlighedserklæring til morfaren og jazzelskeren Klaus Rifbjerg ... De fire musikere bevæger sig ubesværet mellem jazzen og det spanske, hvor flamencoen er stærkt repræsenteret ved en af Nordens få flamenco-sangere, Gustav Carl Rey Henningsen ... Alvarez er en alsidig pianist, som spænder fra en lyrisk kombination af sydspansk sentimentalitet og nordisk melankoli til et kraftfuldt anslag, der kan minde om den yngre Michel Camilo, som vi lærte ham at kende i 1980erne. Alvarez udviser heldigvis en større beherskelse end Camilo, er mindre effektsøgende og søger tydeligvis efter mere nuancerede udtryk. Det viser sig i et varieret spil med mange ideer. Oscar Alvarez Rifbjerg kommer vi forhåbentlig til at høre meget mere til"