Hvor finder jeg materialet på biblioteket?
Henter beholdningsoplysninger.
Detaljer om materialet
Type
Cd (musik)
Format
1 cd, 1 bilag
Sprog
dansk
Genre
dansk pop/rockrocksinger/songwriter
Emneord
Emnetal
78.794:5
Bidrag af
Indhold
ChokoladefontænenElevatorenDu går ind ad en dørKeine HexereiDu har ik' fortjent en sangTag migBredbåndPå en skala fra 1 til 10The Leopard Doesn't Change His SpotsVandskrækForklædt
Beskrivelse
Indspillet i København januar 2018
Forlag
Word for Word Records
Målgruppe
voksenmaterialer
Anmeldelser
Politiken, 2018-09-14
"Væring skriver veloplagte og robuste sange, hvor ærligheden vel er ægte nok, men samtidig er et greb, der med selvudlevering får et genkendeligt menneskeligt erfaringsmateriale til at swinge. Som sangskrivning ikke helt ulig Lucinda Williams. Der må gerne danses, drikkes, scores og hores i disse sange om kvinden på køkkenbordet og mændene i svingdøren, hvor selvportrættet er lige så afvæbnende som bramfrit ... Håndværket skal være i orden, og det betyder, at sangene hellere er lidt for mundrette end en anelse for kryptiske på et album, hvor Væring raffinerer sin egen traditionalistiske stil, der blander soul, jazz, pop og rootsrock til et robust swingende bud på, hvad man i gamle dage ville have kaldt begavet mainstream. På mere godt end ondt spejder man forgæves efter et mystisk element på Værings første solo-album siden 2011. Til gengæld er det, både hvad angår musik og tekster, en særdeles helstøbt fornøjelse"
Jazznyt, 2018-10-03
"Trinelise Væring er en musikalsk kamæleon, der undervejs i karrieren har skiftet form og farve flere gange. Det er gået fra vokaljazz i 90'erne til et bredt defineret singer/songwriter fundament. Det nye album 'Du går ind ad en dør', markerer et nyt ryk i karrieren. Hun har samlet et band af musikere, der overvejende kommer fra jazzen. Det er musikere der er i stand til, at forstå og omforme Trinelise Værings musikalske idéer og arrangementer ... Der er en god dosis retrosoul i lydbilledet ... en både original og særegen plade"
Jazznyt, 2018-10-03
Jazz special, Nr. 162 (2018)
"Bortset fra tilstedeværelsen af blæsere arrangeret med gemalen Fredrik Lundins umiskendelige talent for gode voicings, så er det her ikke jazz som sådan. Vel snarere lidt blueset og stilfærdigt rocket songwriting. Men Trinelise Væring har en sårbarhed og et ambitionsniveau, der har meget til fælles med jazzen. Og her leverer hun substansfulde sange med mange musikalske og arrangementsmæssige referencer til Steely Dan og den fremragende svenske sangerinde Rebecka Törnquist ... Der er noget vidunderligt moody og jazzet i stemningerne på "Du går ind ad en dør". Den har kvaliteter, man gerne investerer i: Sprødheden for eksempel. Sangende er knasende, smukke, husløst ærlige og mættende. Fuld af nuancerede udtryk fra kvindens verden"
Gaffa online, 2018-09-07
"Trinelise Væring er en rutineret sanger, sangskriver og musiker. Men på sit nye album fremstår hun alligevel mere modnet - tekstuelt og musikalsk. En ting er, at hun i årevis har udvist et bredt funderet, levende og nuanceret forhold til kunsten som sådan, noget andet er, at der i hendes nye dansksprogede tekstunivers og musikalske udtryk har indsneget sig et element af egentlig nostalgi, vemod og eftertænksomhed - kombineret med en rutineret tyngde eller opbremsning"
Gaffa online, 2018-09-07
Weekendavisen, 2018-09-28
"Med afsæt i 1970ernes sanger-sangskrivertradition a la Janis Ian og en klang som den type americana, der blandt andet høres hos en Lucinda Williams, skriver hun stærke og intelligente sange, der set fra en voksen kvindes perspektiv fortolkes karakterfuldt og sikkert af en stemme, som besidder lige det der ekstra, der får lytteren til at spidse ørerne ... Væring lagde ud som jazzsangerinde og er en stensikker vokalist med tjek på sine virkemidler, men stilskiftet i nullerne til et poprocket udtryk passer perfekt til hendes afsøgende danske tekstunivers, hvor hun frygtløst begiver sig ud i kærlighedens minefelt. Hun er ikke bange for at kigge på dens forskelligartede manifestationer, inklusive de negative, dagligdagens slid og den evige tvivl. Man kan kun beundre det mod, der ligger bag den ofte smertefulde, men altid befriende ærlighed, hun lægger for dagen i sine mest intense kompositioner. "Du går ind ad en dør" er, hånden på hjertet, hendes nok bedste udgivelse til dato"