Dette er J.M.P.'s sidste roman, han blev kun 50 år, døde i 1992; den er bd. 2 i den trilogi, han havde planlagt om besættelsestiden. 1. del Loven og bølgerne, 85 beskrev de unge DKP'ere iMikkelborg på Fyn, hvis intentioner om at trodse samarbejdspolitikken var klare, omend famlende i udførelsen. Dette bd. spænder over hele 42, og de er stadig usikre og har endeløse diskussioner omhvorvidt sabotagen eller påvirkning / medlemshvervning er det. man skal sætte ind på. Så oplysende ordvekslingerne personerne imellem end kan være, undgår de ikke at virke langtrukne (nogle villesige kedelige), og den barske, overrumplende humor, som tidligere prægede forf., lyser desværre kun lidt op her. Vel ikke sært, hans langvarige sygdom taget i betragtning. Bogens personer erusikre, nogle bange, andre alt for fandeni volske, - farlige for hinandens sikkerhed var de alle. Der er ikke mange forf., der så grundigt som J.M.P. har kunnet gå under huden på den tids fattige,arbejdsløse danskere, og giveet sandsynligt billede på dagligdagen dengang. Hans bøger er opmærksomhed værd, når den 'heroiske' besættelsestid skal vurderes. Det bd. 3 som nu aldrig bliverskrevet, vil blive bittert savnet

Arbejderforfatteren John Max Pedersen gik i 1980'erne i gang med en trilogi om besættelsestiden...