Den gamle fortælling om jul på Nøddebo præstegård er blevet fortalt og genfortalt i over et århundrede...

Der findes skuespil, som er spændende at læse, fordi de har et godt stof, en psykologisk velbegrundet handling, fine karakterskildringer, præcise replikker osv., men uden 'det', der fårstykket til at leve på scenen; omvendt kan et velfungerende drama vise sig at være nærmest ulæseligt. Nøddebo Præstegård hører hjemme i sidstnævnte gruppe. Det oprindelige grundlag for skuespilleter Henrik Scharlings debatroman fra 1862 om de tre studenter; i 1888 strøg Elin Reumert debatten og lagde vægten på præstegårdsidyllen i sin dramatisering for Folketeatret, og denne udgave er nuyderligere bearbejdet af Preben Harris. Det var en streng oplevelse at læse dette uendelig gammeldags stykke med omstændelig forudsigelig handling, flade vitser, utallige gentagelser, typer istedet for personer osv. Men, men, men ... dette her er jo en klassiker, et nationalklenodie på linie med Elverhøj. Og selvfølgelig gør det sig på scenen med komiske biroller, ung kærlighed, nisserog Nicolai, og det skulle ikkevolde amatører problemer at klare dette uskyldige stykke teaterhåndværk