Hvornår er du sidst stødt på en samling noveller med både ”uhørt begivenhed” (som Goethe krævede det), det alt for sjældne ”falkemotiv” (som i Boccaccios ”Falken”), hybris-nemesis-motiver og lignende? Og Bo Lille kommer vidt omkring: Den synske kunstners portræt af ministeren og dets følger Himlens dom over de morderiske IS-terrorister En Jesus-figur, der går rundt på Vesterbro og helbreder folk, og hvad det fører med sig Det egenrådige plaster, der får så sydende uoverskuelige følger 1700-tallets store selvmordsbølge i kølvandet af gigantsuccesen Den unge Werthers lidelser (Goethes roman fra 1774) Forklaringen på at så mange forfattere har blod på hænderne Det grusomme galgetræ, der af uudgrundelige årsager lokker pæne folk i døden Begrundelsen for, at det er så vigtigt at blæse sæbebobler så tit som muligt Og meget, meget mere...