I seriens 2. bind er Kassandra præstinde ved Apollontemplet i Troja. Hun forudser de ulykker, der vil ramme byen, hvis Paris bringer den skønne Helene dertil, men Apollon har i vrede forbandetKassandras synske evner, så ingen vil tro hendes forudsigelser. Samtidig hviler skæbnetroen tungt over dem alle - de må handle efter deres bestemmelse. Troja har nu i en del år været under ægæernesbelejring. Krigen er blevet en vane, men for at få en afklaring udkæmper Paris og Menelaos en tvekamp. Kassandra har svoret aldrig at tjene den lunefulde Afrodite, men efter årelange indrekonflikter om den jordiske og religiøse kærlighed må hun alligevel underkaste sig, og i bogens slutning erklærer Kassandra og Aeneas hinanden deres kærlighed. Sproget i 2. bind er højstemt ogmelodramatisk, samtidig forsøger Bradley at levendegøre sine personer ved minutiøse beskrivelser af deres daglige gøremål. Personkarakteristikken og sammenhængen mellem det store og det småforbliver dog udvendig, ogspændingen fra 1. bind (Solgudens kald, 90/43) opretholdes ikke rigtig. Det er dog fortsat en underholdende, stort anlagt roman, som med sin kvindelige vinkel på Iliadenshandlingsforløb især henvender sig til voksne og unge med interesse for fantasy-genren

Kassandra, der nu er præstinde i Slangemoderens tempel, modtager stadig syn og glimtvise beskeder fra fremtiden...