Portræt af den polsk-fødte forfatter der spejler sin tilværelses brud, tab og ikke-realiserede begivenheder, mens stemmen svinger mellem det melankolske, det rå og det humoristiske

Polskfødte Katz, der har et længere - især lyrisk - forfatterskab bag sig, tager i sin tredje roman fat på om ikke sin egen, så en meget parallel historie om 63-årige Ania, der forsøger at finde ud af, hvad der skete med hendes forældre i Auswitz-Birkenau, hvor de begge omkom. Hun voksede op hos en tante, som hun i lang tid troede var morderen, og er tantens historie til at stole på? Ania vokser op i Krakow i en fælleslejlighed, men ender via Sverige og Tyskland i Danmark. Hun er præget af sin opvækst og af forældrenes skæbne og har svært ved at tilpasse sig, men afklares i takt med at fortiden afdækkes. Et sted beskrives Anias danskundervisning, hvor hun på et tidspunkt efter store kvaler beslutter sig til at sluge dette mærkelige sprog, og det må man sandelig sige, Katz selv har gjort, idet bogen også sprogligt er en perle. Det er en gribende og smukt fortalt historie om at lære at leve med sin skæbne, der fortjener stor udbredelse