Portræt af forfatteren, der næsten uanset hvilken genre hun giver sig i kast med, har eventyret og det eventyrlige løbende som en rød tråd gennem sine fortællinger

Handlingsresumé: to drenge bygger hule i en gammel kones have i skoven, uhygge antydes, er hun en heks? Konen dør og Jonas fanges ind i husets dragende stemning, da han begynder at vande planterne i havehuset - taler de til ham? Jonas bliver uven med sin ven Simon og venner med plantepigen Sølvblomst som gemmer sig i den gamle kones havestue. Han hjælper hende og de andre planter med at overleve. Dette begrundes desværre ikke nok hverken af ydre handlinger eller indre tanker. Jeg savner en indre troværdighed i bogen en sammenhæng mellem den real- og fantasiverden der oprulles i handlingen. Sølvblomsts parapsykologiske evner virker ikke troværdige. Den fantastiske del af historien rummer elementer fra eventyr; En barnløs kvinde sår et frø og får et barn. Slutningens magiske fremvoksning af et kæmpetræ er også før brugt i eventyrsammenhæng. Forsiden signalerer hemmelig planteverden og barnlighed = oplæsning. Indholdet er for 10-12 årige der risikerer at "stå af" længe før klimaks, som først kommer fra side 100 ff. C. Eken har i forvejen et fortjent godt ry for sine bøger i fantasygenren om Troldmandens søn, 1993, men denne gang har hun spundet enden for lang, synes jeg. Hun har også før beskæftiget sig med begrebet Heksehuset i en billedbog

Drengen Jonas vover sig ind i et hus, der står tomt efter ejerens død...