Lektørudtalelse

Forfatter: Kirsten Larsen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Her er en bog om børnefester, hvor fantasien og opfindsomheden er imponerende. Bogen er delt op i emner f.eks. lege i kunstatelieret, i slaraffenland, forhindringsløb, prøv-lykken-lege og etmeget aktuelt emne: spøgelsestimen, hvori indgår en leg, der kaldes Draculas Skatkiste. Imellem de forskellige afsnit er indflettet fornuftige råd til de voksne. Mange lege er variationer overkendte lege og en del nye er føjet til. Generelt kan man sige, at legene afspejler vore dages børnekulturmønster på godt og ondt. De fleste af legene kræver stor forberedelse, absolutvoksenmedvirken, god plads og mange ingredienser. Her er virkelig tale om et omfattende idekatalog for børn og voksne, som kan lide at planlægge og lege i den store stil. Bogen er den mestomfangsrige og grundige om emnet til dags dato. Den kan betegnes som en luksusudgave om børnelege. Det må nok siges, at den ikke er helt så selvfølgelig en titel som f.eks. Hanne Olsens og ClausZimba Dalbys bøger om børnesjov og -lege. Pæntlay-out med indtagende illustrationer, der er humoristiske og informerende. Bagest findes et nyttigt register, hvor legene er opdelt efter alder. Derer desuden en fortegnelse over materialer og genredelte lege. Oversættelsen er god