Lektørudtalelse

Forfatter: Vibeke Munch Kofoed

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Tredie-udgaven af Robinson Kruso i klassiker-serien, der især er henvendt til de læsehandicappede, er udgivet af det ny forlag Gjellerup & Gad. Ændringerne består i et nyt, lidt større format,nyt omslag og ændret papirkvalitet, tryk og lay-out. Selve teksten er stort set identisk med anden-udgaven, der er kun tale om nogle få sproglige rettelser, som f.eks. een/én, Hamborg/Hamburg og 4fod/ca. 1 meter. Bogens ill. er i den nye udgave forstørret op og til tider uheldigt beskåret, hvilket til dels ødelægger perspektivet i de før så klart afgrænsede tegninger. Linierne er blevetlængere, trykket og papirets farve og kvalitet ændret til det ringere set i forhold til målgruppens krav til læsevenlig tekst. Omslaget fremstår endvidere mere kedeligt og skolebogsagtigt iensfarvet grønt med rød tekst. Alt i alt er der tale om forringet kvalitet i forhold til anden-udgavens gennemførte læsetekniske hensyn. Det anbefales således at bevare anden-udgaven, hvor det ermuligt