Lektørudtalelse

Forfatter: Susanne Thøfner

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Denne bogs handling er nok de fleste bekendt: Den store sorte spøgelseshund, der før har hjemsøgt Baskerville-slægten, viser sig nu igen og skræmmer livet af Baskerville-Halls ejer, SirCharles. Sherlock Holmes tilkaldes for at beskytte arvingen, Sir Henry, og med den trofaste Watson som hjælper opklares alt til sidst; et andet medlem af Baskerville-slægten har iscenesat det helemed henblik på at overtage godset efter at have myrdet Sir Henry. Det er Sherlock Holmes, når han er bedst, indhyllet i en atmosfære af spænding og uhygge, med undvegne straffefanger, tæt tåge overheden osv. Som særlig udgave for børn findes denne bog kun tidligere i serien Gads lette klassikere, så denne udgave vil udfylde et tomrum. Adskillige børnebiblioteker har dog sikkert denne titelsom en del af Den komplette Sherlock Holmes udgave (Martin, 76) eller i anden udgave for voksne, men Ellen Kirks udmærkede og sobre fordanskning er lettere og mere mundret at læse. Bogens tryk ogudstyr er som de øvrigebd. i serien, og Robert Jensen har ill. med stemningsfulde pennetegninger. Anbefales til alle børnebiblioteker, til selvlæsning fra 12-13 år