Lektørudtalelse

Forfatter: Hans Pedersen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Dette er ikke en lærebog i anatomi, men en vejledning i, hvordan man med simple midler - og ind imellem en hjælper - kan undersøge, hvordan den menneskelige krop virker og fungerer. Bogenrummer i alt 73 eksperimenter, der hver har fået tildelt en side med følgende indhold: En liste over almindeligt tilgængelige ting, der skal bruges under forsøget, en anvisning til selveeksperimentet, nogle videregående øvelser, et modelfoto og nogle forklarende kommentarer. Gennem udførelsen af øvelserne bibringes udøveren en indsigt i sammenhængen mellem kroppens opbygning ogdens funktioner. Såvel forståelsen af teksten som udførelsen af forsøgene kan kaperes fra 11 år, men bogen vil kunne give inspiration også for den kropsbevidste voksne. Eksperimenterne er inddelt ifølgende grupper: Bevægeapparatet, huden, følelsen, led- og muskelsansen, balancen, synet, lugtesansen, smagssansen, hørelsen, stemmen, blodomløbet, vejrtrækningen, fordøjelsen og mavesystemet.Nogle af øvelserne vil man kunnefinde paralleller til i bl.a. Berings: Kroppen fra 1989 og Sport og sjove forsøg fra 1990. Der afsluttes med litteraturliste over supplerende materiale på dansk ogsvensk