Lektørudtalelse

Forfatter: Jens Verner Nielsen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Successen fra Alle børns citroner (94/25) følges her op med endnu en samling rim og digte for børn inden og omkring skolestarten. Denne gang er det overordnede tema årets gang og årstidernesskiften og de aktiviteter og hændelser, der hører til de enkelte måneder. Hver måned har sit opslag med to digte på v-siden i en åben typografi suppleret med en vignet, der ofte fører over til detstore billede i enkel ramme på h-siden. Et indledende digt om hele året er raffineret sammensat af første linie fra hvert månedsvers, så det både bliver indholdsfortegnelse og et selvstændigt rimetvers om hele året. Ellers er indholdet i de enkelte strofer uden de helt store overraskelser - hverken i sprog og formulering med parvise rim eller i indhold og motiver. De er lidt forudsigelige,så det denne gang er mere Poul Kjøller end Halfdan Rasmussen. Skønt mere spræl i illustrationerne er der også her anderledes ro end så ofte før hos Karrebæk. Mange angiver mere stemning endhændelse. Men enkelte erganske simpelt genialt fabulerende med overraskende sammenstillinger af tilsyneladende indbyrdes helt fremmede enkeltelementer. Det er en hyggelig og rar bog til samvær ogsamtale efter opog billedlæsning