Lektørudtalelse

Forfatter: Jørgen Hamre

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

F.J. har med dette 4. bind erindringer afrundet Da leret tog form, 1976, Alt hvad der jager min sjæl, 1977, og Jeg vil være en fugl før jeg dør, 1979. Og det er en smuk afrunding: veloplagt,impulsiv, men i behersket form og i et dejligt dansk, får han fyldt de huller ud, der er i de tidligere bøger, men der bliver også plads til det, han gerne vil gentage eller har villet udtrykkemere prægnant. Det bliver en fremragende fortællers testamente til mange, der blev hans læsere. De enkelte afsnit eller kapitler kan næsten alle læses som selvstændige essays, f.eks.: »Om at skrivehistorie« - »Christmas Møller« - »Solidaritet« - og i kitserne fra hans barndom perler humøret og varmer lunet: »Drenge i Øster Jølby«, »Voksne i Øster Jølby« og »Den ildfaste sygekasse«. F.J.tegner gennem disse skitser et billede af dansk provins som den var engang, ikke alene på Mors, men i resten af Jylland og mange steder i Østdanmark. Man kunne ønske en essay-samling af ham, hvorihan med artikler direktetog stilling i den aktuelle debat. Men det er sjældent at møde en 77-årig, der skriver så engageret om fjerne og nu og da i tid nærmere oplevelser