Lektørudtalelse

Forfatter: Kåre Gausdal

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Dansk tegneserie i sort/hvid undergrundsstil, velkendt fra forfatterens andre album. Det er korte historier, som satiriserer over kendte eventyr, som Rødhætte, Snehvide, Hans og Grete, Dengrimme ælling o.s.v. Ved at omskrive de kendte eventyr har tegneren fået skroget til historierne uden de store anstrengelser. Det kunstneriske niveau er ikke på højde med de eventyr, historiernesatiriserer over. Som eksempel på niveauet optræder der i historien om Den lilla møghætte og pulven en adfærdsvanskelig skovhugger, som netop har set »Motorsavsmassakren.« Tegnestilen er enkel,uden brug i større grad af tegneseriemediets mange muligheder. Sproget er ind imellem halvsjovt, ind i mellem plat. Historierne er lidt tyndbenede og moralerne efter hver historie halvkedelige. Deter en tegneserie for voksne. Formodentlig får man mest ud af historierne, hvis man kender eventyrene i forvejen. Albummet vil sandsynligvis blive lige så lidt efterspurgt som andre halvtammesort/hvide undergrundsserier