Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Aagaard

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Anatomibog om det ikke-syge menneske, for børn fra 12 år og voksne samt for yngre børn med voksen hjælp. Kroppen opfattet som automatisk mekanisme, visualiseret med mange delikate ogunderholdende tegninger, opdelt på 26 aspekter af emnet, fordelt på 27 dobbeltsider. Mange teknikker er taget i brug: sammenligninger, gennemsigtighed, skematiske afbildninger, detail-tegninger,eksplosions-tegninger, flere stadier i en udvikling på samme side, små arbejdsklædte mænd, usædvanlige synsvinkler o.s.v. Det er vellykket og flot, og samtidig instruktivt, lidt i retning afillustrerede, naturvidenskabelige tidsskrifter. Niveauet er hvad store børn og de fleste voksne kan kapere. Oversætteren er læge (forfatter til Tangs saga) og har skrevet en velfungerende dansktekst i et ordentligt sprog, som ikke står i vejen for tilegnelsen. Indholdsfortegnelsen er dels i listeform, dels som tekst til en gennemsigtig person, mageligt henslængt over to opslag. Dertilordliste og register. I sammeforlagsserie kommer tillige en bog om rummet og én om dinosaurer