Lektørudtalelse

Forfatter: Jens Verner Nielsen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Det er en skæg historie, AP debuterer med. En fornøjelig og underfundig tekst sat med fede typer hvidt på sort baggrund og i flot harmoni med tilsvarende fabulerende billeder, hvor de mestgroteske hændelser fremlægges med overbevisende selvfølgelighed - og lune glimt i både øje, pen og pensel. Historien kan underholde og sætte fantasien i overraskende omdrejninger ved tæt oplæsningfra længe inden skolealderen, men også ved selvlæsning fra 3.-4.klasse og langt op. Billederne fra de underjordiske hændelser er lavet i en blandteknik med både tørre og våde farver, hvormaterialets egenvirkning indgår som del af udtrykket sammen med en rolig og afdæmpet farvelægning i stram styring og helt selvfølgeligt domineret af dybsort. De mere end supplerer teksten medspøjse detaljer og kan genkalde historien ved uddybende billedlæsning. Hr. Flugt graver sig ud af Tremmerup fængsel og kommer på rute til de mest forskelligartede steder og tider - fra hulemandensgrotte til et ægyptiske gravkammermed pokerspillende skeletter via en afstikker til helvede videre gennem en tunnel med defekt boremaskine og en vinkælder i Bordeaux, inden han vender tilbage tilden hjemlige hygge i Tremmerup fængsel