Lektørudtalelse

Forfatter: Else Rydal

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

TSH's bedste hovedpersoner har samme alder som han selv (tænk blot på Holger Mikkelsen fra De nøgne træer og de fire følgende romaner); i denne bog møder man en håndfuld 40-årsstudenterjubilarer, som altså må være sidst i halvtredserne. Axel mangler - han meldte sig til den tyske værnemagt, da alle vidste, at Tyskland måtte tabe, og han døde en meningsløs død.Hovedpersonen er Sivert, boldhovedet, men bogens centrum er Axel, der tilhørte æggehovedernes klub omkring det runde bord - hvorfor handlede han, som han gjorde? Handlingen udspilles under middagenog dagen perpå med tilbageblik til ringgadernes Århus i 1942; de unge studenter, som diskuterede meningen med tilværelsen, er nu blevet reaktionære samfundsstøtter, fordi de forsømte at handle itide. Det er en bog om to uforenelige verdener, poesiens og magtens, om at turde satse og springe eller vælge at leve sit liv på anden hånd. Bogen er velskrevet og vedkommende læsning, ikke svær atlæse, men med masser af gods i; den handlerikke "bare" om besættelsen, men også i høj grad om almene eksistentielle problemer