Lektørudtalelse

Forfatter: Preben Skov

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Det der gør det så vanskeligt for venstrefløjen at tage en mand som Villy Sørensen til sig er den ironi og dobbeltbundethed, der helt ud i titler og overskrifter præger den filosofiske del af hans forfatterskab. Han er en fanatisk bekæmper af enhver form for ensidighed, patentløsninger og doktriner, ligemeget hvorfra de kommer. Hans nye bog med undertitlen Moralske tanker er hans mest sammenhængende, en omfattende analyse af de destruktive kræfter, der udgør en fare for vores fremtid. Det er den enkeltes afmagt overfor samfundet, men også samfundets afmagt over for sig selv, den manglende sammenhæng og balance mellem de enkelte videnskabsgrene indbyrdes og i forhold til politikerne. Uden mål - og med er en pessimistisk bog, men med sin omfattende viden, indsigt og evne til at se den store sammenhæng giver den en begrundet formodning om, at der er et mål med det hele