Lektørudtalelse

Forfatter: Agnete Elkjær Laursen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Et par fattige drenge dør og kommer til eventyrriget Nangijala, der imidlertid ikke længere er noget eventyrrige. Det onde er kommet ind i denne verden. Den ældste bror drager ud for at være med til at bekæmpe dette onde, den yngste føler, at broderen er i nød og rider efter ham, og nu begynder en uendelig lang odyssé med rædsel og uhygge malet på hver side, så man kunne ønske, at der på forsiden havde været en advarsel mod at læse den højt for sagesløse, mindre børn. Selvlæsere derimod kan jo holde op, hvis det bliver for uhyggeligt - eller for ensformigt. Emnet: Kampen mellem godt- og ondt, er ligesom stil komposition og atmosfære en pendant til Mio min Mio, uden nogen fornyelse. Stilen virker efterhånden trættende, og når brødrene er sluppet godt gennem de første halvthundrede farer virker også indholdet sløvende. Det gælder dog nok mest den voksne læser og mindst den yngste, der vel vil rystes lige stærkt for hver ny side. Læseteknisk kan bogen vel klaresaf(3.)-4.klasse-elever. NB. Bogen er gennemillustreret med meget smukke sort/hvide tegninger af Ilon Wikland. Enkelte af dem kan give et fingerpeg om, at der sker voldsomme ting i bogen